
I 2009 blev jeg færdig som Psykoterapeut på Psykoterapeutisk Institut i København. Det er en 4-årig uddannelse, som er Oplevelsesorienteret Psykoterapi, der tager udgangspunkt her og nu. Efterfølgende er jeg uddannet Mindfulness-instruktør, som jeg også bruger i mine samtaler. Jeg har været frivillig i Børn og Sorg i Kræftens Bekæmpelse i 4 år, samtidig med mit uddannelsesforløb, hvor jeg havde samtaler med børn, som har mistet en forælder. I dette forløb fik jeg supervision af Jes Dige, som er en pioner inden for det felt.
Jeg har særlig erfaring med angst, sorg, stress, misbrug, selvværd, spiseforstyrrelser og parterapi. Jeg har haft egen klinik siden 2009.
Som en væsentlig forudsætning for at virke som terapeut for andre er jeg løbende i supervision.
Jeg har tavshedspligt og overholder Dansk Psykoterapeutforenings etiske regler.